Østrogen som plaster, gele eller spray – værd at vide

Østrogen i overgangsalderen. Skal man bruge plaster, gele eller spray?

Se PDF version

Hvordan tages østrogen? 
Østrogen som skal virke på symptomer i hele kroppen, og gives bedst gennem huden. Det findes som plaster, gele eller spray og indeholder bioidentisk østradiol. Plaster skiftes to gange om ugen, gele og spray påsmøres hver dag. Har du din livmoder, er det nødvendigt med progesteron eller gestagen, som beskyttelse mod udvikling af livmoderkræft.  

Hvilken dosis skal jeg havde? 
Det er altid en individuel vurdering, som foretages af lægen ud fra dine symptomer, alder, risikofaktorer mm. Du vil ofte opleve lindring af dine gener efter 1-4 måneder, men nogle gange tager det længere tid 

Er der bivirkninger ved østrogen? 
Det er ret sjældent med bivirkninger, men der er aldrig nogen garanti. I startfasen kan der være hovedpine og kvalme, ømme bryster, væskeophobning og blødningsforstyrrelser.  

Hvor lang tid kan jeg tage østrogen? 
En rask kvinde kan bruge østrogen med progesteron eller gestagen risikofrit i 5 år, men du bør følges op en gang om året, bl.a. med blodtryk. Efter 5 år skal du revurderes.  

Skal jeg have taget blodprøver? 
Indtil du er ca. 52 år, og hvis du har typiske overgangsaldersymptomer, er det som regel omsonst at tage blodprøver for fx østradiol og FSH, da værdierne svinger som et pendul.  

Figur: Kønshormoner svinger i pre- og perimenopause, og udglattes i postmenopausen.
Illustration: N Santoro et al. Harward Women´s Health Watch. 

Er du i hormonbehandling, eller i postmenopause, kan en blodprøve for østradiol være et vigtigt redskab for lægen til vurdering af, om din dosis er korrekt. Du kan også fejle noget andet, fx stofskiftesygdom, så en blodprøve for TSH kan også være nødvendig.  

Er der nogen, der ikke må få Østrogen?  
Det korte svar er ja. Derfor skal en læge altid risikovurderer dig, så du får klar besked, bl.a. hvis du har hjerte/kar sygdom, kræft, immun-, lever eller andre risikosygdomme.

© Copyright Charlotte Floridon

Oprettet januar 2025.

Læs mere på: https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/grupper/315306

https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/gynaekologi/tilstande-og-sygdomme/diverse/klimakteriet

Skriv en kommentar